Om mig

Sund i Vest

Kommer du til mig, vil du møde en person med et stort engagement og hjerte i alt hvad jeg end sætter mig for. Om det er i samværet med min familie, i mit næste marathonløb, ellers selvfølgelig i mit møde og min vejledning af DIG.

Jeg lever efter den overbevisning, at vi alle er et helt menneske, og for at vi kan leve, glædes og udvikle os, både med os selv, men også med vores kære omkring os, ja så er det nødvendigt at vi selv er i balance, både i krop og sjæl. Jeg har igennem flere års arbejde med mennesker i mit arbejde som jordemoder, vejledt familier og primært kvinder, og har der igennem oplevet vigtigheden af, at rammerne omkring dem var i balance for at en ny familie kunne trives.

Denne erfaring og yderligere viden opnået via forskellige videreuddannelser drager jeg nu stor nytte af i mit arbejde i Sund i Vest.

I vores møde vejleder jeg dig som klient ud fra din historie, ønsker og udfordringer. Jeg hjælper dig som coach til at finde din vej mod dit mål, hvordan du kan ændre dine vaner og tanker omkring dig selv, og finde madro og muligt vægttab. Vi vil derfor i vores samtale udover en snak om din kost, også komme omkring essentielle emner så som din søvn, arbejde, motion og de mennesker og den glæde du har omkring dig. Disse omstændigheder er lige så vigtige hos dig, og bør føles postitive for, at du også kan yde og ændre ting i forhold til maden.

Vi er alle mennesker og vi har alle vores skeletter i skabet og mulige afhængigheder. Om det er afhængighed af mad, job, motion, sex eller andet, ja så er det ikke unormalt og bestemt ikke noget vi bør skamme os over. Men hvis skyld og skam fylder så meget i vores liv og hverdag, at det tager tid, energi og kærlighed fra os selv og dem omkring os, så er det værd at tage et ekstra kig på om nogle af de omstændigheder i vores liv, det ville give mening at ændre på.

Jeg tror på at vi skal leve livet i nuet og elske os selv som vi er, for det fortjener vi alle.

Tina Risbjerg født 1979

Uddannelser:

  • Jordemoder (2003)
  • Certificeret ammevejleder (IBCLC), (2015)
  • Certificeret sensekonsulent Scandisense (2017)
  • Kostvejleder Kostakademiet Heilpraktikerskolen Silkeborg (2018)
  • Mentor i Mad og psyke v. Scandisense (2019)
  • Vanecoach v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand (2020)
  • Overspisningscoach v. Morten Elsøe og Anne Gaardmand (2020)

Privat:

Bor på landejendom v. Videbæk med Kim og vores 4 børn

Fun facts:

Får et kick af at løbe og har en stor last i bland selv-slik. Nyder at stå i køkkenet og prøve forskellige nye opskrifter. Sætter stor pris på at nyde dette med familien og have tid til samvær og hygge.

Kontakt
Adresse

Sund i Vest
v. Tina Risbjerg
Birkmosevej 7
6920 Videbæk

CVR 35259740

Følg Sund i Vest